Den historiska Gallus marknaden Grünberg, som hålls varje år i mitten av oktober.

Gallus marknad (Grimmicher Gallmart), der også kaldes ”den hessiske Oktoberfest”, er en over 535 år gammel international byfest i Grünberg, opkaldt efter helgen St. Gallus, der strækker sig over 8 dage med forskellige forlystelser, live-musik, Kræmmermarked, lokal- og international gastronomi og kultur, øltelt, samt traditionel tysk underholdning med ”Schlager-musik” i hele Grünberg.
Velskænket fadøl, fra det lokale bryggeri Licher, frisk æblevin og æblesaft fra lokale bønder i Hessen, og lokale specialiteter som ”Flammkuchen” (en art Pizza!) og hessiske pølser, samt oste fra lokale producenter tilbydes naturligvis overalt i byen under St. Gallus festdagene.
Med alsidige forlystilser er der kort sagt noget at opleve for enhver smag og alder i disse festdage, også for familier med børn.
”Frühschoppen”
En af byfestens højdepunkter foregår om torsdagen:

Torsdag formiddag mødes man, klokken 9.45, sammen med den lokale befolkning på Grünbergs historiske Markedsplads midt i byen og vandrer ca. 10 min. senere, akkompagneret med march-musik og med borgmesteren i front, i samlet flok til det store festtelt på selve Galluspladsen i Grünberg,
– hvor et heldags-program bestående af Gallus-Kommisionens humørfyldte beretninger om året der gik i Grünberg og lokalsamfundet, – samt den traditionelle ”Børstning” af de nye udvalgte borgere i Grünberg
Herefter starter den almindelige underholdning med Live-musik og dans til godt ud på aftenen!
”Børsting” af nye borgere!
Er man født i Grünberg, indenfor bymuren, har man retten til at kalde sig ”Grimmicher”, det lokale begreb for en ægte Grünberger!

Er man derimod født udenfor bymuren, betragtes man som ”udlænding”, og det er iøvrigt ligegyldigt om du kommer fra nabo-byen, Berlin, Sydamerika eller København!
Hvert år indstiller Gallus-Kommissionen 3-5 af byens ”nye” borgere som kandidat til at blive ”Børstet”, hvormed disse borgere opnår retten til at kalde sig ”Grimmicher”!
For at komme i betragning som kandidat, skal man mindst have boet 5 år i Grünberg og på en eller anden måde have gjort sig positiv bemærket i lokalsamfundet, – der findes ikke nogen egentlig facitliste og ens sociale rang, eller nationaltet har heller ikke nogen indflydelse på om man kommer i betragtning til at blive ”Børstet som Grimmicher” eller ej.
Video:
#grünberg, #hessen, #gallusmarkt